Lidt om mig og min pasning....

Præsentation....

Hej - jeg hedder Dorthe Facius Lybye og jeg er privat børnepasser i Skalborg/Aalborg. Jeg er årgang 1966 og er gift med Knud.

Vi bor i hus i villakvarteret lige ved Sofiendalskolen i Skalborg. Der er nem tilkørsel fra såvel Hasseris, Nibe/Frejlev og resten af Skalborg.
Vores datter Nanna har "forladt reden" og bor i Frejlev.

Vores hjem er 100 % røgfrit 🤩

Vi bor lyst og dejligt og har god plads såvel inde som ude. Vores have er indhegnet og naturligvis en stor del af vores hverdag. Der er en stor sandkasse, gyngestativ med sansegynge, rutsjebaner, et mindre legetårn, stor terasse hvor scooterne kan fræse og sidst men ikke mindst - diverse legetøj som kan stimulere motorikken og sanserne.

Mine mål og værdier....

Jeg er godkendt af Aalborg Kommune til at have 5 børn i pasning.

Følgende ord kendetegner vores hverdag:
Omsorg - sjov - leg - læring - udvikling - glæde - sanser og bevægelse.

Jeg lægger vægt på, at børnene udvikles gennem sjov, leg og sang o.lign. således at det falder naturligt i hverdagen, og at vi hygger os med det. Børn kan også have mindre gode dage og derfor vil det altid være et fleksibelt program.

Inspiration....

Jeg har afsluttet uddannelse på SosuNord vedr. fokus på sanserne. Vi skal bevæge os - træne balance, styrke muskel-og ledsansen, føle, smage, se, høre, og lugte....
Det er spændende og brug af sanserne giver os energi, glæde og gå-på-mod. Utrolig vigtige faktorer.

Lidt historie....

Jeg er uddannet og tidligere ansat i finansbranchen (20 år) og sprang herefter ud som kommunal dagplejer (5 år). Jeg nyder dog som privat børnepasser, at tilføre min pasningsordning nye initiativer og ideer, og jeg elsker arbejdet og udviklingen af børnene er motiverende i sig selv
😀

Min pasningsordning og jeg modtager selvfølgelig de lovpligtige tilsyn fra Aalborg Kommune.